Irma har gennem flere år været vant til fremgang og succes. Dagligvarekæden er blevet belønnet af kunderne for sit fokus på kvalitetsprodukter, men nu kommer regningen. Finanskrisen har sendt danskerne på jagt efter discount og tilbudsprodukter, og det rammer Irma hårdt. Kæden forventer, at 2009 bliver et hårdt år. I 2008 havde Irma vækst i omsætningen på 5,4 pct. til 2,25 mia. kr. En del af fremgangen skyldes dog, at Irma åbnede nye butikker, ligesom inflationen også spiler en rolle. Reelt er omsætningen per Irma-butik faldet. Resultatet før skat blev 70,1 mio. kr. mod 75 mio. kr. året før, da Irma satte rekord.
JP Erhverv s9