Danske Bank lukker endnu en aktivitet i Irland, nemlig bankens fixed income-afdeling i Dublin, der bliver lukket med seks fyringer til følge.
Det skriver Irish Times.
Afdelingen, der har stået for handel med obligationer i både det primære og sekundære marked, var ifølge avisen meget involveret i salg af irske statsobligationer, en aktivitet der nu flyttes til København.
Sidste år besluttede Danske Bank at lukke samtlige sine filialer i Irland. Fremover vil banken kun koncentrere sig om de allerstørste virksomheds og institutionelle kunder.
/ritzau/FINANS