Med fokus på at fortælle historier til børn og unge har Sarita Christensen og Anders Morgenthaler allieret sig med Nordisk Film og stiftet selskabet Copenhagen-Bombay. Investeringen er et led i Nordisk Films strategi om at knytte flere delejede samarbejdspartnere til selskabet.
Anders Morgenthaler og Sarita Christensen er selv medejere og daglige ledere af Copenhagen-Bombay. En af dansk films mest erfarne og respekterede producere, Vibeke Windeløv, har desuden en mindre ejerandel i selskabet og kommer til at fungere som Executive Producer og bestyrelsesformand, hun siger:
Copenhagen-Bombay har til huse i B&Ws gamle administrationsbygning i København og har 10 fastansatte medarbejdere. Om selskabet siger Sarita Christensen:
– Copenhagen-Bombays hovedformål er at producere originalt indhold til børn og unge på tværs af platforme. Selskabet arbejder med spillefilm, tv, animation/spil, forlagsvirksomhed og digitale universer. Vi håber, i samarbejde med Nordisk Film og Egmont, at kunne videreføre vores ambition om at levere et højt niveau af originale historier for børn og unge. Vi oplever allerede utrolig stor interesse fra kreative, samarbejdspartnere og kommercielle selskaber. Vi vil skabe et miljø med fokus på original historiefortælling, hvor mod og innovation er et nøgleord.
Nordisk Film ejer 33,3% af Copenhagen-Bombay og er desuden distributør for selskabet.