Det allestedsværende Ice Bucket Challenge-fænomen har den seneste uges tid fyldt godt op i landskabet.
En ny kampagne for Samsungs Galaxy S5 forsøger at udnytte den virale trend til at promovere sin smartphones vandtætte egenskaber og udfordre Apples iPhone 5S, HTC One M8 og Lumia 930 til en iskold dukkert.
Samsungs reklame må dog lægge øre til kritik, da brandet udnytter en alvorlig sag til at promovere sine produkter.
En af kritikerne er YouTuberen, Derek Ross, som mener, at Samsung viser mangel på format.
Han mener, at teknologi-giganten netop skulle have gennemført udfordringen ved at lade en fremtrædende person stå frem foran kameraet.
– The Ice Bucket Challenge er den perfekte mulighed for brandet til at gøre noget, der var meningsfuldt, men også uventet, siger kreativ direktør Matt Pye fra Cheil UK, der står bag udviklingen af kampagnen.
Foreløbigt tager Samsung dog kritikken i stiv arm. I en pressemeddelelse oplyser selskabet, at man har foretaget en donation til Motor Neuron Disease Association, som er den engelske ALS-organisation. Samsung ønsker dog ikke at oplyse beløbets størrelse.
Se filmen i toppen af artiklen og bedøm selv, om udfordringen er okay.