Med Isobar på plads i Aarhus styrker Dentsu Aegis Network sin position i Smilets By.
Dentsu Aegis-netværket, som hidtil har været repræsenteret i Aarhus med bureauer som Carat, Vizeum, Promovator, Posterscope og iProspect, har de senere år oplevet markant vækst, og den mener Ulrik Petersen, direktør for Dentsu Aegis Network i Aarhus skal fortsætte,
For halvandet år siden oprustede man nemlig med lokale afdelinger af Vizeum, Promovator og Posterscope. Strategien var både dengang og nu ”nærhed til kunderne”.
– Udviklingen indenfor digitale, sociale og mobile løsninger har længe været én af hjørnestenene i vores strategi. Det er løsninger indenfor disse områder, der for alvor kan skabe værdi for vore kunder og transformere deres forretning, fortæller Lars Bo Jeppesen, CEO for Dentsu Aegis Network i Danmark og Nordic.
Til at stå i spidsen for Isobar har man således hyret Kenneth Brinkmann, som er rekrutteret internt i hos aktiveringsbureauet psLIVE.
Kenneth Brinkmann har ydermere en lang erfaring i at arbejde med digital kreativ udvikling.
– Selvom vi som bureaugruppe samlet set allerede er én af de største spillere indenfor dette område, har vi de seneste tre år været i gang med at skabe et stærkt fundament i Jylland, så vi kan komme endnu tættere på kunderne og tilbyde en bredere og dybere digital, social og mobil portefølje af medieløsninger, siger CEO Lars Bo Jeppesen og henviser til, at henover de sidste tre år, er Aarhus-repræsentationen øget fra 28 til mere end 50 medarbejdere.
– Vi har demonstreret, at vi i Aarhus er stærke på både strategi, medieindkøb, performance og integrerede løsninger, men hvor Isobar især er stærke på content og kreative digitale løsninger. Derfor understøtter og styrker et nyt bureau som Isobar vores nuværende kompetencer, så vi fremover bliver i stand til at levere fuldt ud integrerede løsninger til vores kunder, fortæller Ulrik Petersen, direktør for Dentsu Aegis i Aarhus og fortsætter:
Isobar har både globalt og i Danmark bevist, at de er vokset ved at levere kreative, integrerede og digitale løsninger, som tilmed har skabt forretningsmæssig værdi for kunderne. Vi er derfor glade for at få Isobar med ombord.
De arbejder i forvejen med nogle af de stærkeste brands i både Danmark og udlandet. Ydermere leverer de de nogle habile løsninger – og så vinder de priser, hvilket naturligvis bekræfter et højt kreativt niveau, understreger direktøren.
Isobar er i dag repræsenteret i 36 lande og har mere end 3.000 ansatte. I Norden er de repræsenteret med over 100 medarbejdere fordelt på kontorer i Helsinki, Oslo, Stockholm, København og nu Aarhus.