Som de efter sigende to første medier i Danmark ikke alene opfordrer Computerworld og PC World til dybe links, men hjælper også deres brugere med forehavendet.
Det drejer sig mere specifikt om dybe links fra brugergenererede internetmedier.
Flere medier har i gennem længere tid hjulpet brugere med at linke fra internationale sociale medier, men nu tager de to IDG-ejede medier et skridt videre til de danske pendanter.
Med på Computerworld og PC Worlds liste over sites, er blandt andet danske Kommunikationsforum, Macnation og Newz.dk. De udenlandske tæller eksempelvis Facebook og Technorati og Del.icio.us, men listen vil løbende blive udbygget.
Det kan også lade sig gøre at linke til de to mediers artikler med en såkaldt Newsticker eller ved at abonnere på emnespecifikke RSS-feeds.
IDG har desuden sit eget sociale medie
Hardware Watch, hvor brugerne kan dele og stemme om it-nyheder fra hele verden.
sm