Bergsøe 4 står for den samlede markedsføring af Menu og virksomhedens design- og livsstilsprodukter. Samarbejdet er indledt med udvikling af et ståsted for Menu og udvikling af et nyt univers, der skal kommunikere Menus nye corporate brand og de mange nye kvalitetsprodukter, der skal lanceres i Danmark og udlandet. Den kreative eksekvering vil bl.a. omfatte TV, print og digital kommunikation.
Bergsøe 4 står også bag markedsføringen af IT- og Telestyrelsens integrerede kampagne om netsikkerhed, der gennemføres i disse uger, og som i år er målrettet seniorer over 60 år. IT- og Telestyrelsens årlige kampagneindsats er et samarbejde mellem det offentlige og en række virksomheder og frivillige organisationer, der med hvert deres forskellige kontaktnet sætter netsikkerhed på dagsordenen hos seniorerne. Bergsøe 4 står bag de kampagneaktiviteter på print, web, PR, ambassadørarbejde og i forbindelse med kampagnedagen på Rådhuspladsen i København, der binder de mange forskellige netværksaktiviteter sammen.
cwl