Den
Cannes-prisbelønnede kampagne for ”Verdens Bedste Job” fra Queensland Turistråd slår nu en ekstra slag med halen.
Turistrådet søger nemlig fire personer, som skal assistere briten Ben Southall, der tidligere på året vandt konkurrencen om det eftertragtede job som ”vicevært” på ø-paradiset Hamilton Island ved Australiens Great Barrier Reef. Det skriver campaignlive.co.uk.
Kandidater skal indsende en profil af sig selv om argumentere for, hvorfor netop de skal have jobbet, og vinderen får derefter mulighed for at vælge tre af sine egne venner til at tage med down under.
I modsætning til Ben Southall, som modtager i omegnen af 600.000 kroner for sin ”ulejlighed” over de seks måneder, ansættelsen løber, får hans kommende assistenter ikke betaling for deres indsats – men må nøjes med fornøjelsen ved at tilbringe seks måneder med at slentre langs stranden, snorkle og fodre fiskene ved Great Barrier Reef.

Kampagne-konceptet, som det Brisbane-baserede reklamebureau Cummins Nitro står bag, snuppede i øvrigt Grand Prix-prisen i både PR og Direct i Cannes i juni.
sit