Hvem er du?

Jeg sad forleden og snakkede med Marie, en 18 årig pige, der lige er begyndt på universitetet. Hun fortalte, at en af de allerførste ting, hun fandt ud af, da kufferten var pakket ud, var at man ikke findes, før man har oprettet sig som bruger på Face Book ( HYPERLINK “http://www.facebook.com” www.facebook.com ), et socialt netværk, som henvender sig til studerende i USA. Siden Face Book åbnede i 2004 har de fået 87 % af alle studerende i USA til at oprette sig på websitet. Selve navnet er blevet et verbum, ’to facebook somebody’ betyder at tjekke dem ud paa sitet, en ære, der ellers kun er overgået Googl e, der har brugt betydeligt længere tid på at opnå den status.
Studerende facebooker hinanden for at finde ud af, hvem den lækre pige de så i cafeteriaet er, for at se om der er nogen på deres kollegie, der deler deres musiksmag og bygger netværk imellem hinanden. Der er stor status i at have en kæmpe venneliste på sitet. Marie fortalte, at alle tjekker Face Book mindst én gang om dagen for at se, om nogen har kontaktet dem eller har efterladt en besked. Mange er helt afhængige og tjekker flere gange om dagen. Og alle arbejder ihærdigt på at gøre deres profil så appellerende som muligt.
Det er nemt at affærdige Face Book som et dating site, men med 9.4 milloner unikke brugere om måneden er det blevet det niende mest besøgte sted på Internettet på et år. Sitet er for nyt til at man endnu ved, hvordan eller om brugerne fortsat vil bruge det, når universitetet er overstået, men da man skal have en email-adresse fra en uddannelsesinstitution for at kunne bruge sitet, kunne man forestille sig, at folkene bag site t laver et overgangs-site, hvor man kan fortsætte sit netværk efter studieårene.
Annoncørerne har allerede fået øjnene op for sitets værdi hos denne meget eftertragtede målgruppe. Apple er en af de største annoncører på sitet, og stifteren Mark Zuckerberg, der startede sitet som studerende på Harvard, står til at tjene en bunke penge, når han formentlig snart sælger Face Book.

Penge i profiler

For hvis nogen skulle være i tvivl om, at der er penge i at eje folks profiler, kan man bare kigge på det største af de sociale netværk, My Space (www.myspace.com). Det blev for nyligt solgt til Rupert Murdochs News Corp for den nette sum af 580 millioner dollars. Den høje pris skyldes, at My Space havde 9.4 milliarder page views i august i år. Det er flere end Google kan prale af! Der kommer p.t. mere end 3.5 millioner nye brugere per måned. Den enorme trafik tiltrækker naturligvis mange annoncører og betyder, at hele 12 % af al online reklame er på My Space. Det er mere end noget andet site på hele Internette t.
Det helt store trækplaster paa My Space er musik. Man regner med at op imod en halv million bands har oprettet deres egen side på My Space, og hvor det i begyndelsen mest var små bands, der håbede på at blive opdaget, er det nu også mere mainstream bands som Madonna og Nine Inch Nails, der bruger sitet til at komme i kontakt med brugerne. My Space Records har netop udgivet deres første CD med usignede bands, der var blevet populære på sitet. Det kan dog undre mig en anelse, hvorfor i alverden, de laver noget saa gammeldags som en CD i stedet for MP3 downloads? Ud over musik er der alt muligt andet underholdningsindhold, saa man kan nemt tilbringe en times tid på sitet, inden man har set sig om.
Gud og hvermand har en side på My Space. Det tar kun 5 minutter at tilmelde sig og derefter er det op til dig, hvor meget tid, du vil bruge på at fortælle resten af verden om dig selv. Hvis du er cool, så vil andre brugere sende dig anmodninger om at blive din ven, og den altafgørende venneliste vil vokse.

Fo r forretningsfolk

Jeg har en profil paa Linked In (www.linkedin.com), et socialt netværk for arbejdsrelaterede kontakter. Jeg vil hjertelig gerne tilføje dig til mig netværk, hvis du sender mig en forespørgsel. Jeg har nemlig kun 74 kontakter i min profil, og det er jo ikke mange, hvis man kigger på nogle af de andre. Der er nogle som har mange tusinde kontakter. Topscoreren i mit netværk er Christian Mayaud, der har 10839 kontakter. Gad vide, om han nogensinde har tid til at passe sit arbejde med alle de invitationer, han må sende ud? Jeg aner i øvrigt ikke, hvem manden er, men han sendte sådan en venlig invitation, og så kan man jo ikke sige nej, vel?
Den opmærksomme læser vil bemærke den lettere ironiske tone i ovenstående. Den skyldes, at jeg til dato endnu ikke har gennemskuet, hvilken glæde jeg skulle have af mit medlemsskab af Linked In. Det er da meget sjovt at finde ud af, at jeg kun er 2 links fra Al Gore, men i princippet også uendeligt ligegyldigt. For mig at se mangler netværket det, som får My Space og Face Book til at virke. Det opfylder ikke et hul i mit arbejdsliv, og min fornemmelse er, at mange kun er medlem af netværket, fordi nogle har sendt dem en invitation. Så tænker man, nå ja, jeg må vel hellere, for hvem ved… Efter 2 år ved jeg stadig ikke. Hvis du sender mig en invitation til dit netværk, må du meget gerne skrive et par ord om det, hvis du har haft glæde af dit medlemsskab af Linked In. Jeg er nysgerrig.

Fremtidens netværk

Alle de store spillere i den digitale økonomi vil have en bid af den sociale netværkskage. MSN har deres My MSN Space. Google købte for nyligt Orkut (www.orkut.com), der på mystisk vis hittede så meget i Brasilien, at de blev nødt til at tilføje portugisisk som sprog på sitet. I Sydkorea er sitet Cyworld ( HYPERLINK “http://www.cyworld.com” www.cyworld.com ) så populært, at man regner med at op mod 80 % af befolkningen har en personlig side på sitet. Cyworld er en klumme i sig selv, da sydkoreanske forhold gør, at mange decideret mødes på Cyworld, hv or man ikke bare bygger en side til sig selv, men indretter et rum, som var det en lille lejlighed. Så sender man invitationer ud til sine venner og deres digitale avatarer kommer til ens ”lejlighed”, hvor man chatter med hinanden. Bizart for en udenforstående, men et godt eksempel på, at vi kun har set toppen af, hvad de sociale netværk kan føre til.
I Neil Stephensons klassiske cyberpunk roman ”Snow Crash” har alle både en fysisk og en digital eksistens. I den parallele eksistens i ”the Metaverse” har man alt lige fra lejlighed til jobs til husdyr og kærester. Hvis Cyworld er en indikator for, hvor udviklingen går hen, så er hvad der var science-fiction i 1992, hvor bogen udkom, så småt begyndt at blive virkelighed i 2005.

Citat
Alle de store spillere i den digitale økonomi vil have en bid af den sociale netværkskage.

Tre danske marketing-eksperter, der er bosat i henholdsvis New York, Sydney og London, giver Markedsføring’s læsere hver deres internationale perspektiv. Dels er det Martin Lindstrøm, der skriver sin klumme ”Lindstrom’s” i hvert andet nummer. I de numre hvor Martin ikke skriver, skiftes Lars Bastholm, kreativ direktør på web-bureauet AKQA i New York og Nelly Andersen, der er adm. direktør i RMG:connect EMEA, London, til at skrive om de nyeste internationale tendenser, set fra deres perspektiv.