Digital-musik og internettet er blevet beskyldt for at dræbe kunstnernes album til fordel for salg og download af enkelte sange, men nu viser det sig, at Apple og iTunes faktisk er begyndt at sælge mange albums, fordi de tilbyder eksklusive sange og ekstra videomateriale til kunder, som downloader et helt album.
– Mens pladeselskaberne tuder over manglende salg af hele CD’er, så er Apple begyndt at sælge flere albums end tidligere. Apple beviser, at hele CD’er er populære – bare ikke i musikbutikkerne, siger analytiker Richard Doherty fra Envisioneering Group.
På Apples egen top-ti liste for solgte CD’er i 2005 er to af CD’erne særlige iTunes albums, inklusiv nummer 1, ”The Breakthrough” med Mary J. Blige. Den anden på top ti er Diana Kralls ”Christmas Songs”. MSOL