Hun er 36 år men allerede i gang med sin tredje virksomhed, som nu kan gøre hende til milliardær, hvis Facebook – som rygterne antyder – køber den, skriver business.dk
Det drejer sig om Victoria Ransom og hendes Wildfire Interactive, som ifølge Businessinsider.com står til at blive købt af Facebook for 250 millioner dollars (1,48 milliarder kroner).
Selskabet arbejder i forvejen tæt sammen med Facebook. Wildfire sælger markedsføringsværktøjer til sociale medier som Facebook, Twitter, YouTube og LinkedIn.
Victoria Ransom blev i både 2010 og 2011 udnævnt som en af de ”25 kvinder i teknologibranchen, som man bør holde øje med”.
Wildfire er på kun et år blevet overskudsgivende, har 250 ansatte og otte kontorer verden over. På kundelisten står netop Facebook, Pepsi, Unilever, Sony og USAs største teleselskab AT&T.
Business.dk