Danske iværksættere er igen kommet til kræfter oven på den verdensomspændende økonomiske krise.
Skabertrang og virkelyst har vist tydelig tilbagegang siden 2008, hvor antallet af virksomheder i vækst og fremgang er gået tilbage kvartal efter kvartal. Men nu er tendensen brudt, samtidig med, at der i dag etableres lige så mange nye virksomheder som i 2003.
Det viser dette års iværksætterindeks fra Økonomi- og Erhvervsministeriet – det syvende af slagsen. Rapporten offentliggøres i dag samtidig med, at den officielle iværksætteruge skydes i gang med aktiviteter over hele landet, bl.a. Vækstdag 2010 i København, hvor økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) er vært. Trods glæden over, at antallet af vækstvirksomheder ser ud til at have nået bunden, er det langt igen til regeringens mål om, at vi i 2020 skal være blandt de bedste.
Borsen.dk