Jabra, der sælger trådløse kommunikationsprodukter til det mobile forbrugermarked, går nu i luften med sin nye branding strategi – ‘Release your Jabra’.
Det nye brand skal hjælpe med at løfte Jabras profil og position på markedet. Gennem et visuelt design som kunderne kan relatere til og forstå, vil Jabra være et brand, som er synonymt med innovation, design, smarte headsets og mobilt tilbehør. Jabra kickstarter brandingprocessen med en global reklamekampagne, som er designet til at udfordre de nuværende mobile adfærdsmønstre baseret på traditionel brug af fastnet-telefoner.
Mobiltelefoner har allerede ændret måden, hvorpå man kommunikerer med hinanden på, men en stor del af befolkningen holder stadig mobilen op til øret. Med den nye reklamekampagne udfordrer Jabra kunderne til at ‘Release your Jabra’
Jabra har gennem de seneste år oplevet stor succes og kraftig vækst på markedet for mobilt tilbehør, især inden for Bluetooth-baserede produkter.
Senere på året vil Jabra lancere et re-designet website, såvel som nyt merchandising materiale baseret på den nye globale branding.