– Da vi inden for de næste år forventer at vokse markant på det globale marked for trådløse headsets, var det vigtigt for os at vælge en PR-virksomhed, der har netværket og kompetencen til
at få os eksponeret i de udenlandske medier. ABC Public Relations har gennem sin tilknytning til Hill & Knowlton adgang til et globalt netværk af PR-bureauer, som gør det muligt at tilpasse kommunikation til de enkelte landes marked og kultur, siger Lars Højgård Hansen, VP for Global Marketing, Jabra.
Som lead agency skal ABC Public Relations udarbejde den overordnede kommunikationsstrategi for Jabras globale kommunikation inklusiv Danmark, mens de lokale bureauer sørger for at tilpasse strategien til de aktuelle forhold. Hermed skal kommunikationen gøres så målrettet som muligt.