Jeg kan så godt lide Jacob Ludvigsen. Han er jo en legendarisk kæmpe fra en mytologisk fortid, hvor festerne var større og idéerne bedre. Et vaskeægte og lyslevende idol.
Jeg kan så godt lide Jacob Ludvigsen. Ikke fordi jeg nogensinde har mødt ham, han nogensinde har tilbudt mig et job eller bare sendt mig en uopfordret check på et par tusind. Men når jeg ser på hans billede, fornemmer jeg, at han er en af dem, der vil de unge i branchen det godt.
Så da jeg læste hans klumme ”Finurligt talt” i Markedsføring 13, var det lidt som at træde ind i køkkenet tidligt om morgenen den 24. december og overraske julemanden med jesusbarnets små, buttede ben snoet bag om sine ører.
I klummen holder Jacob Ludvigsen sin Coca-Cola op som en frihedens fontæne, der udsættes for skændige angreb fra krumsabelsvingende tyrkiske og arabiske konkurrenter. Her kommer de med deres ”tilfældigt sammenrørte sukkerpullimut fra en verdensdel, der ikke har noget at prale af andet end råolie og selvmordsterrorister”, og drister sig til at gå op imod symbolet på the American Way of Life.
Som om det ikke var nok, bruger sukkerterroristerne endda ærkeamerikanske Chevy Chase i deres reklamer til at levere en grov karikatur på en amerikaner. Og lige præcis dét markedsføringstrick hidser så Jacob Ludvigsen umådeligt op. Hvordan er det muligt, når man i mange år har huseret i en branche, som excellerer i klicheer og stereotyper på stive svenskere, blinde japanere, dumme tyskere og de selv samme brovtende amerikanere? Og hvordan er det muligt, når man selv udstiller sine fordomme så klokkeklart?
Måske er klummen blot et udtryk for (selv)ironi, der går laaangt hen over hovedet på mig. Men alligevel er der grund til at sige ”Jacob for fa’n!” eller rettere: ”Markedsføring for fa’n!”. Nok har åndsformørkelsen lagt sig over landet, men skal dansk reklames eneste samlende medie medvirke hertil? Mon ikke vores kunder hellere vil se intelligens og viden om helt basale sammenhænge? Om f.eks. Tyrkiets g eografiske placering? Europæisk civilisations gæld til den arabiske? Eller bare helt almindelig menneskelig anstændighed?