Medicinalindustriens forskning og udvikling af nye lægemidler er knap så veldokumenteret, som man kunne tro. Og på trods af at myndigheder kontrollerer den private forskning i ganske betydelig grad, er manipulation med forskningsresultater udbredt, viser undersøgelser. To pct. af forskerne erkender, at de mindst én gang i karrieren har ”opdigtet” eller endda ”forfalsket data” for at nå i mål, mens hele 33 pct. indrømmer at have været med til ”en diskutabel forskningspraksis,” viser en undersøgelse fra Edinburgh.
– Problemet har været diskuteret i 50 år eller mere, og det tyder på, at der er meget massive kræfter, som kæmper imod den eneste åbenlyse løsning på problemet, nemlig total gennemskuelighed med kliniske forskningsresultater. Og da kan jeg kun pege på én faktor, nemlig industriens pekuniære hensyn, som stilles over en række etiske og medmenneskelige hensyn, siger Christian Gluud, overlæge og leder af Copenhagen Trial Unit på Rigshospitalet. Hverken hos industrien eller hos Lægemiddelstyrelsen mener man, at problemet er udbredt.
Berlingske Business side 12-13.