British Car Import, der står for importen af Jaguar og Land Rover i Danmark, Norge og Sverige, har valgt at flytte deres nordiske mediabudget til IUM.

Hanne Christensen, Nordic PR and Marketing Manager, begrunder valget af IUM, der erstatter Mindshare som mediabureau:

– IUM har på tydeligste vis demonstreret, at de er stærke i det internationale koordineringsarbejde, hvor systemerne skal gøre det hurtigt og smidigt at træffe de optimale beslutninger, samtidig med at de har en dyb, dyb indsigt i de nye mediaplatforme. Herudover har de en meget integreret forståelse for vores forretning, vores målgrupper og de midler der skal til for at vi i fællesskab kan nå de opsatte målsætninger, siger altså Hanne Christensen.

Thim: En drømmekunde

Michael Thim, nordisk direktør for IUM, supplerer:

– Det bliver fantastisk at arbejde med British Car Import, som for os er en drømmekunde, hvor vi rigtigt kan få lov til at vise vore mange stærke kompetencer. Vi har en unik forståelse for udfordringerne for luksusbrands, og dette er starten på et ”beautiful friendship”.

Han fortsætter:

– Det gør mig stolt, når spændende mærker som Jaguar og Land Rover vælger os for vores integrerede approach med en bred produktpalette, en kvalitativ tilgang til mediaplanlægning og et stærkt engagement hos dedikerede seniorfolk.