Jan Maagaard (43) har valgt at sige farvel til stillingen som adm. dir. For MediaAudits i Danmark og Sverige til fordel for et nyt job som udviklingschef i Dansk Marketing Forum (DMF). Her tiltrådte han d. 1. august.
Hos DMF skal han medvirke til at styrke organisationen og eksisterende aktiviteter samt til at udvikle et nyt videncenter.
Han begrunder jobskiftet med, at han går fra et firma, der er superspecialist på et snævert område til en organisation med et meget bredere sæt af aktiviteter og kontakter.
– Jobbet hos DMF ligger desuden i god forlængelse af den erfaring jeg har opbygget gennem 10 år som afdelingschef hos Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, siger Jan Maagaard.
Udviklingen af videncenteret skal bl.a. ske sammen med Markedsføring, hvor der også er sket en nyansættelse i skikkelse af Michael Solgaard, som de sidste 2 ½ år har været under uddannelse som journalist. Michael Solgaard er 42 år, uddannet cand. merc. og har en lang karriere inden for marketingverdenen som marketingchef og marketingdirektør i bl.a. Colgate og Glaxo Smith Kline.
Endelig er der ansat en ny sælger i Markedsførings annonceafdeling. Der er tale om Nicolai Triantafillidis (31), som netop er uddannet som cand. merc. fin