Danskeren Janus Friis og hans svenske partner Niklas Zennström, der blev milliardærer på salget af Skype til eBay, er nu i gang med at bekrige YouTube. Ifølge engelske Brandrepublic.com, hjælper makkerparrets nye selskab Joost, som er specialister i videoindhold, mediegiganten Viacom med at skabe en konkurrent til YouTube.
Viacom ligger i åben krig med Google-ejede YouTube efter, at de for få uger siden forlangte at YouTube fjernede alle ulovlige downloads af Viacoms programmer, cirka 1,2 milliarder, fra deres hjemmesider. Det inkluderer blandt andet videoklips fra MTV og børnekanalen Nickelodeon. MSOL