Uddelingen af Titanium-løver er blevet re-lanceret som en pris for integrerede kampagner, der arbejder på flere kanaler. Prisen blev lanceret i 2003 med det formål at ære innovation – innovation i design, idé, udførelse eller sensibilitet, eller innovation i nytænkning af nye former for kommunikation m.v. I 2003 gik Titanium Lion til BMW, mens ingen fik prisen i 2004.
Formand for den jury, der skal uddele Titanimum-løven, vil være Jeff Goodby, bestyrelsesformand fra det amerikanske reklamebureau Goodby, Silverstein & Partners. Jeff Goodby var formand for film-juryen ved Cannes Lions i 2003.