– En dag hvor jeg sidder med mit barnebarn ude blandt fårene, så udbryder hun pludselig: Åh mormor, skal vi ikke blive siddende her resten af vores liv…. Og det siger virkelig noget om den stemning, der er, når jeg går rundt mellem mine får. Det er så fredfyldt og så livsbekræftende, smiler Kirsten Raffel og ser drømmende ud af de store vinduer på Langelinie.
For godt et år siden flyttede Goth & Raffel Reklamebureau nemlig ind i det blå Pakhus ved Københavns havn – og Kirsten Raffel flyttede med. Efter 27 år i reklamebranchen kunne man ellers godt forestille sig, at den 61-årige bureauejer ville hellige sig det fredelige liv på gården i Vedbæk. Men det er bestemt ikke tilfældet. Godt nok overtog sønnen Hans Henrik Goth bureauet sidste år, men Kirsten Raffel er nu bestyrelsesformand, kommer på bureauet flere gange om ugen og har stadig kunder.
Og så har hun det seneste halvandet år arbejdet på et projekt, der ligger hendes hjerte meget nær. Et projekt der ikke har noget som helst at gøre med at tjene penge. Et projekt der forhåbentlig kan være med til at hjælpe børn i voldsramte familier.

PENGE, PENGE, PENGE
– Jeg har altid sagt til mig selv, at den dag jeg fik mere tid, så ville jeg bruge tiden på at hjælpe andre og det skulle have med børn at gøre, siger Kirsten Raffel. Og det er så præcis, hvad hun gør. Bogen “Det gør ondt, når far slår mor“ udkom den 25. oktober med ligestillingsminister Jytte Andersen som hovedtaler ved pressemødet, snart bliver vi præsenteret for et indslag i OBS, og et radiospot er også på trapperne.
– Det hele startede med, at jeg for et par år siden mødte Lennie Persson fra Socialt Udviklingscenter (SUS). Og jo mere vi talte sammen jo mere nærmede vi os ønskeprojektet. Et projekt der skulle hjælpe børn i voldsramte familier, fortæller Kirsten Raffel og tilføjer, at det egentlig var et tilfælde, at det lige blev det her projekt. Men selvom det ikke umiddelbart lyder som noget, der skulle være svært at skaffe penge til, har Kirsten Raffel siden juni 99 brugt rigtig mange ressourcer på at søge støtte til projektet.
– Jeg tror, at jeg har skrevet de første 125 breve, og at der næsten ikke er de døre, jeg ikke har stået ved, siger Kirsten Raffel og ser et kort øjeblik helt træt ud ved tanken. På et tidspunkt var den ellers meget ihærdige bureauejer oven i købet ved at miste modet. Men da en generøs kvinde gav de sidste 150.000 kroner efter en privat middagssammenkomst, var der omsider penge nok. Også til at betale moms med. Mere end 600.000 kroner var kommet i hus via diverse fonde og private sponsorer – og så har bureauet donneret over 100.000 kroner til formålet. Hertil kommer, at både illustratorer, trykkere og fotografer har støttet projektet.

EN BESTEMT OG KæRLIG CHEF
Det er da heller ikke første gang Kirsten Raffel stifter bekendtskab med et velgørenhedsprojekt. For en del år tilbage var hun dybt involveret i at sikre skolegang for børn i Rumænien – ligesom hendes kunder på bureauet blandt andet har talt WWF Verdens Naturfonden, Mødrehjælpen, Folkekirkens Nødhjælp og Røde Kors.
– Jeg har altid haft med velgørende projekter at gøre. Og hvis jeg med det her projekt bare kan redde to eller tre børns liv, så har jeg udrettet noget, pointerer hun.
Kirsten Raffel siger også, at hun altid har elsket hver dag, hun gik ind ad døren på bureauet. Og det vel at mærke klokken otte som den første på pinden. I begyndelsen var det ellers ikke altid lige let både at være kvinde og chef. Da hun startede som direktør i 1983, var hun nemlig den ene af de kun to kvindelige bureauejere (den anden var Dorte Zangenberg, red.) i branchen. Kirsten Raffel fortæller, at tonen var hård og unfair, og at det ofte var svært at få accept som kvindelig chef i branchen.
– Til møderne i DRB så man i starten på mig med lidt skeptiske øjne. Ja, det var nærmest som om man tænkte “hun er her jo ikke næste gang“.
Men Kirsten Raffel fortsatte ufortrødent og har da også drevet bureauet med en både bestemt og kærlig hånd.
– Jeg er ikke en fancy type. Goth & Raffel er et konservativt kreativt bureau – vi har aldrig afskediget folk, og vi er ikke vilde og vovede. Jeg har for eksempel altid holdt på ikke at bruge pengene, før jeg havde dem – men også på at have et tæt forhold til folk. Min dør har altid været åben for en privat snak, smiler hun.
I dag fungerer Kirsten Raffel som bestyrelsesformand og døråbner for projekter, der tidligere har været hendes egne. Desuden tager hun sig stadig af årsberetninger for blandt andre Berlingske Tidende og skal snart i krig med en imagekampagne for Det Kongelige Danske Musikkorps.

NåR BøRN FORTæLLER
Men lige nu gælder det altså primært om at hjælpe børn i voldsramte familier. Og man kan vist rolig sige, at projektet har et godt formål for øje. Hvert år flytter cirka 3000 børn på krisecenter sammen med deres mor, og langt de fleste af disse børn har overværet vold mod deres mor. International forskning viser desuden, at mellem 9% og 27% af børn, der har overværet vold, også selv er blevet slået eller udsat for anden mishandling.
Bogen “Det gør ondt, når far slår mor“ er baseret på erfaringer fra arbejde med børn i krisecentre. Den er bygget op, så der bliver sat ord på nogle af de tanker børn gør sig, når de har set deres mor blive mishandlet. Og ifølge Kirsten Raffel er det bestemt ikke småting, de har måttet lægge øre til fra børn, som har deltaget i projektet.
– En af pigerne sagde for eksempel, at det eneste trygge sted, hun havde, var under sengen. For dér kunne hendes far nemlig ikke komme ind.
Bogen henvender sig primært til børn i skolealderen men appellerer i høj grad også til både lærere, læger og psykologer. Meningen er, at den skal kunne læses af store børn alene og af mindre børn sammen med en voksen.
– Bogen skal både være rar og en trøst at læse. Den skal fortælle børn, at det er OK at føle vrede, og at det nytter noget at sige fra, forklarer Kirsten Raffel og tilføjer, at den også skal være med til at sætte en debat igang.
– Vi er langt fra færdige med projektet. Vi holder løbende seminarer på skoler og for rådgivere, og opfordrer landets skoler til at benytte bogen som klassesæt. Indtil videre har vi trykt 3.000 eksemplarer, men vi søger stadig sponsorer, så endnu flere kan få mulighed for at rekvirere et gratis eksemplar, slutter Kirsten Raffel og må videre til det tredie møde i dag. Men inden hun går ud af døren, er der lige tid til at fange bureauets kreative direktør, Sussie Weinold, som er hovedkraften bag OBS-indslaget på TV. Sussie Weinold vil dog på nuværende tidspunkt kun afsløre, at indslaget er henvendt til fædre og rådgivere, at det er uhyggeligt, og at det bliver fortalt af et barn.
Senere på dagen har Kirsten Raffel endnu et møde på bureauet, og om aftenen skal hun mødes med en flok piger for at diskutere den bog, de har læst i denne måned. Og så er det vel omsider blevet tid til at tage hjem på de 70 tønder land i Vedbæk.