”Du må da indrømme, at det er lidt pudsigt og vel egentlig også ganske smigrende!”.
Olga Bastian, senior art director på BBDO, viser to billeder med samme motiv. Det ene er en annonce, som hun og Christian Lembourn udviklede for Faber i 2003, det andet er et maleri af kunstneren Asmund Havsteen-Mikkelsen.
– Billedet er en kopi af annoncen. Det er jo interessant, at vi i reklamebranchen, som ofte rider på de bølger, andre har skabt, også en gang imellem inspirerer den anden vej. Vi kan stille spørgsmålet, om det er plank, eller om det i sin kraft af at være kunst tilfører billedet en ny dimension, der legitimerer plank? Og hvor ligger grænsen mellem kunst og reklame, spørger Olga Bastian.
Asmund Havsteen-Mikkelsens maleri med titlen “The Living Room” blev spottet på Saatchi Gallery’s webside, hvor det var omtalt/anmeldt. Kunstneren forklarer selv om maleriet:
– Jeg har været optaget af romantisk ikonografi. Det rygvendte udtrykker en romantisk længsel. Manden vender ryggen til samfundet, måske nærer han en romantisk drøm om en anden virkelighed?
Havsteen-Mikkelsens inspirationskilde er Caspar David Friedrich, hvis romantiske og melankolske landskabsbilleder kombineres af et mystisk og symbolsk indhold – for nu at kopiere et kunstleksikon på nettet.
Den konkrete inspiration kom på en café i april sidste år, hvor Havsteen-Mikkelsen læste Berlingskes boligmagasin.
– Det var en pludseligheds-erfaring. Men det var først måneden efter, at jeg malede billedet. Det er ikke så mange billeder, hvor jeg har brugt andres forlæg. Jeg arbejder typisk ud fra eget fotografisk forlæg, jeg vil ikke kalde mig en reklamekopistmaler, siger Asmund Havsteen-Mikkelsen.
Han forklarer, at man som kunstner ikke behøver at være loyal over for sit forlæg.
– Jeg forholder mig ikke slavisk til forlægget, men opfinder billedet efterhånden som jeg maler. Ilden i pejsen er her erstattet af noget mørkt – maleriet indgik i en udstilling om mørke huller – og billedet kan fortolkes unheimlich, altså hvor man tager det velkendte og gør det uhyggeligt. Måske har reklamefotografen set dette, måske har han ikke. Det er noget, kunsten kan gøre – at få det dydepsykologiske med – men som reklamen ikke nødvendigvis gør eller skal. Man kan tage noget forholdsvist banalt og projicere en masse ind i det, siger Asmund Havsteen-Mikkelsen.
Billedet er blevet solgt.