Det løsgående missil får grønne fingre. Eks-politikeren Jens Rohdes nye levebrød bliver nemlig salg af CSR og bæredygtighed, nu hvor han er blevet placeret i direktørstolen i reklamebureauet Par No.1’s evolutionsafdeling i Viborg.
– Kommunerne siger det, regeringen siger det, de store investorer siger det, og virksomhederne siger det. Uanset hvad man mener om global opvarmning eller CSR, er det fremtiden,« siger Jens Rohde ifølge epn.dk.
– Dette handler om at se mulighederne i at tjene penge på de værdier og krav, som er uomgængelige i samfundet, og bæredygtighed er her blevet så væsentlig en værdi, at man ikke kan se bort fra den eller snyde med den længere. Vi er bundlinjefikserede og ikke frelste miljøfolk. Men selvfølgelig gør det ikke noget, hvis vi med en erhvervsvinkel kan være med til at gøre en forskel, siger Jens Rohde.
ac