Venstres mediepolitiske ordfører, Jens Rohde, rettede ved DMF’s årlige Trends-møde, en massiv kritik mod Koda/Gramex, der er den indtjening, som komponister får for at få deres musik spillet i medier. Jens Rohde understregede ved mødet, at regeringen vil arbejde på at nedbringe mediernes udgifter til Koda/Gramex.
– Mediernes udgifter til Koda/Gramex er med til at hindre dem i at udvikle sig. Det er grotesk og virker meget dobbelt moralsk, at musikerne kræver bunker af penge for at få deres musik spillet og samtidig kræver at deres musik også bliver spillet på enhver lokalradio, sagde Jens Rohde, der optrådte ved DMF’s årlige Trends-møde, hvor der bliver kigget i spåkuglen for det kommende års tendenser. For Jens Rohde var netop et opgør med Koda/Gramex, et af hans personlige store ønsker for det kommende år.
– For den ordning vi har nu, hindrer nemlig et alsidigt radio- tv-marked, sagde han.