Milliarder af kroner og 2.000 kinesiske gæstearbejdere kan være på vej til Grønland. Danmark er godt på vej til at forspilde chancen for at få del i de mange arbejdspladser og milliarder af kroner, der skjuler sig i den grønlandske undergrund, skriver Politiken tirsdag.
I stedet er stormagten Kina parat til at ofre astronomiske summer i minedrift og sjældne jordarter, der er forudsætningen for alt fra computere over iPhones til vindmøller.
Et kinesisk kontrolleret selskab har netop indsendt en ansøgning på 6.000 sider til de grønlandske råstofmyndigheder, der skal bane vejen for bygningen af en jernmine for enden af Godthåbsfjorden.
Politiken