Bayer HealthCare, der står bag Levitra®, som er det nyeste potensmiddel på markedet har indledt et samarbejde med fotomodellen Jerry Hall, tidligere mrs. Mick Jagger. Samarbejdet omhandler en kampagne, hvor man vil opfordre mænd og kvinder til tale om rejsningsproblemer både med hinanden og med den praktiserende læge.
– Jeg har altid været af den overbevisning at tiltrækningsevne og parforhold ikke har noget med alder at gøre – faktisk bliver mange parforhold stærkere, jo ældre vi bliver. Et sundt kærlighedsliv er ikke og bør ikke være forbeholdt folk i 20’erne og 30’erne, det er vigtigt for folk i alle aldre. Jeg samarbejder med Bayer HealthCare for at opfordre mænd til at konfrontere deres rejsningsproblemer og finde modet til at gøre noget ved situationen. Det kan være ved at tale med sin læge eller med partneren, men det er aldrig for sent at få mest muligt ud af sit kærlighedsliv, siger Jerry Hall.
Ved Bayer HealthCares pressemøde ”It takes two” den 4. december vil Jerry Hall for første gang udtale sig om emnet, ligesom hun vil deltage i en åben paneldiskussion og dele ud af sine erfaringer og råd. Hun vil også stå til rådighed og besvare spørgsmål efter pressekonferencen. Pressemødet afholdes i forbindelse med den store internationale kongres European Society for Sexual Medicine (ESSM), der finder sted i København fra den 4.-7. december 2005.