BLOG: Det var et stærkt strategisk træk af Jesper Højberg Christensen, da han købte branchemediet bureaubiz.dk.
Formelt set er det Kforum, der har udvidet sit reach med købet af det lille uafhængige bureau-medie, men samtidig er det reelt Jesper Højberg – og i kraft af hans medejerandel af reklamebureauet Advice – der er den nye ejer, og det er interessant.
Dermed forsvinder et uafhængigt medie, og det skal blive interessant at se, hvor kritisk bureaubiz.dk går efter negative Advice-historier, skriver Markedsførings chefredaktør Christian W. Larsen i sin seneste blog.
– Man kan vel ikke afvise, at den nye ejerkreds får indflydelse på artiklerne på bureaubiz.dk, selv om Kforums køb af bureaubiz.dk blev ”solgt” til offentligheden som fusionen mellem to uafhængige medier.
– Der er vel grænser for, hvor kritisk et medie forholder sig til sin ejer, og den nye ejer af bureaubiz.dk er de facto et reklamebureau. Det skal blive spændende at følge, hvor tæt Finn Graversen og hans to folk går til den nye ejer, der sikrer de tre journalister løn i en verden præget af usikker…