ANMELDELSE: ’Jobs’ er filmen om Steve Jobs’ liv helt fra begyndelsen i forældrenes garage til Apples lancering af iPod’en. Selvom filmen er uafhængig af Apple, så er fortællingen mest af alt et eventyr om Apple, hvor prinsen (Steve Jobs) og prinsessen (Apple) får hinanden i sidste ende og lever lykkeligt til deres dages ende.
’Jobs’ er en biografi pakket ind i en dramagenre. Derfor kommer man slet ikke langt ind under huden på Apples grundlægger, som man eksempelvis gør i Walther Isaacsons glimrende biografi.
I stedet for slingrer filmen af sted som noget, der minder om et poleret glansbillede af personen Steve Jobs.
Han bliver således langt fra udstillet så kynisk, kontroversiel eller tyrannisk, som rygterne og Isaacson siger, han var. Selvfølgelig ser man nogle af de kontroverser, som Steve Jobs har skabt, men de bliver langt fra sat på spidsen, måske nærmere forsøgt neddæmpet.
Der mangler kort og godt et indblik i Steve Jobs privatliv og livsfilosofi for at forstå ham som person.
Et skævt glansbillede
I glansbilledet bliver Steve Jobs også fremstillet som manden med de gode idéer. Det er ham, der sørger for, at Apple II og Mac bliver succeser, og at Apple kommer tilbage på sporet efter hans fravær. Det er noget af sandheden, men eksempelvis var det Steve Wozniak, der var nørden bag produkterne.
Steve Jobs’ fortrin har været at se de kommercielle muligheder og tænke kvalitet og nyt hele tiden. Og den evne mangler filmen at fremstille.
Steve Jobs kunne se forretningsmuligheder i nærmest ingenting, og forstod som ingen anden at brande og hype sig selv og sit produkt. Det har gjort Apple til Apple, som vi kender det i dag. Desværre bliver den side af ham slet ikke vist, og derfor kommer Steve Jobs mere til at fremstå som en mand med sans for design-detaljen.
En ting er, at plottet er en pæn udgave af Steve Jobs’ liv. En anden ting er, at skuespillerne, især Ashton Kutcher, ifølge denne skribents ydmyge holdning, også er alt for pæne. Der mangler ganske enkelt kant.
Perfekt hår i stormvejr
Ashton Kutcher imiterer Steve Jobs’ rigtig godt i 90% af tiden. I de sidste 10% er han desværre bare den pæne Ashton Kutcher fra diverse romantiske komedier. Eksempelvis fremstår han langt fra så usoigneret, som Steve Jobs i Apples tidligere år, hvor han var berygtet for at stinke som en landstryger, fordi det at bade ikke huede ham.
Dertil kommer, at håret er for pænt sat med voks, og skægget ligner egentlig bare, at Ashton Kutcher prøver at være med på nutidens mode.
Josh Gad, der spiller Steve Wozniak, er filmens højdepunkt. Han spiller overbevisende og har samtidig en så tydelig personlighed, at man ikke kan undgå at synes om ham.
I det store perspektiv fortæller filmens to timer ikke særlig meget personligt om Steve Jobs, men formår alligevel at underholde.
På nær nogle malplacerede landsskabsscener, så er filmen bygget som en klassisk Hollywoodfilm med nogle bærende konflikter, som helten (Steve Jobs) selvfølgelig løser. Alle de vigtige skuespillere ligner utrolig godt de virkelige personer, og rammerne er meget tidssvarende. Det styrker lidt af Apples univers, fordi det næsten kunne være sådan, Apple så ud dengang. Den store mangel i filmen er, at det ikke er overbevisende, at Apple fungerede dengang, som filmen fremstiller det. Det mangler grundlæggende kontroverser, Steve Jobs’ mange tåreudbrud og den alternative livsfilosofi.
Overordnet set er ’Jobs’, filmen man skal se, hvis man beundrer Apple eller gerne vil vide lidt om Apple og Steve Jobs uden at få den helt store under-huden-oplevelse.
Det kan kun blive til 3 ud af 6 M’er.
