Med det nye samarbejde mellem JobZonen og Grønlandsposten vil de jobannoncer, der indrykkes i Grønlandsposten, få mulighed for at blive eksponeret på www.jobzonen.gl og på www.jobzonen.dk.
– Vi glæder os meget over dette samarbejde, og vi er sikre på, at vi med Grønlandsposten som partner giver jobsøgende og virksomheder i Grønland endnu bedre muligheder for at finde hinanden, udtaler Mette Bove-Nielsen,
adm. direktør, JobZonen A/S.
Det samme mener chefredaktør Jens Brønden, Grønlandsposten.
– Med JobZonen som samarbejdspartner bliver det meget nemmere for virksomheder og jobsøgende i både Danmark og Grønland at komme i kontakt med hinanden, og vi glæder os derfor oprigtigt over nu at kunne tilbyde denne helt unikke
service for Grønland, siger han.