Ved den centrale ø, hvor medieredaktørerne regerer, beretter en journalist om sin kajak-prøvetur – og afbrydes med spørgsmålet om det er “til søndag eller nu”.
Lige ved siden af bor kulturredaktionen tydeligvis – nu med eget ministudie i et hjørne, så skribenterne også kan sende filmanmeldelser i den lokale TvDanmark-kanal.
I nærmeste ende af det store redaktionslokale tager en tv-vært nogle runder med dagens gæster; mixingen kan følges live i trappeopgangen.
Og hos chefredaktøren – der har måttet høre på avisjournalisters brok over mangel på båndoptagere – afbrydes interviewet af endnu et telefonopkald; en sportsjournalist skal skrive fra en sportsbegivenhed i udlandet, men vil godt liiige have lov til at lave noget tv.
Han får lov. Selvfølgelig.
På tavlen i chefredaktør Ulrik Haagerups kontor ses nemlig nogle af de skitser, som er grundlag for Nordjyskes eksperiment, der har været i gang et par år, men for alvor sprang ud i det sidste halvår med etableringen af en 24-timers nyheds-tv-kanal, der når godt 100.000 nordjyske husstande.
En skitse viser cirklerne med Dit Liv i midten – sexliv og skolegang og den slags. Udenom kommer så By. Alleryderst Verden.
– Ideen var at bryde alt ned, og så tænke: Hvordan skal en medievirksomhed så se ud?, siger Ulrik Haagerup.
– Derudfra har vi indrettet hele redaktionen. Fysisk, stofområder og mentalt.

Kritisk masse

Siden er journalister, redigerende og chefer i stort omfang blevet flyttet – også både fysisk, mentalt og til nye stofområder. Det kræver teamwork; der er ikke længere plads til “dygtige skiderikker”; kravene om samarbejde får meget jordnære følger, som at der skal være en rygepolitik.
Det har været nødvendigt at lave større enheder. Der skal væ re kritisk masse både på fagredaktionerne og i de små lokalredaktioner; kritisk masse, så der er et vist fagligt miljø, og så der altid er nogen, der kan håndtere de forskellige medietyper.

Sjovt på arbejdet

Projektet handler om at opfylde Nordjyskes mission om at “nytte og fornøje”, og som omsat til redaktionens mantra handler om dels at fortælle gode historier, dels have det sjovt med at gå på arbejde. Men det er et journalistisk projekt, fastholder chefredaktøren.
– Alt det andet – møder, distributionskanaler, ændret ledelse – det er bare midler, siger Haagerup.
– Filosofien er ikke, at journalisterne skal kunne al teknik. Hvornår skal de så finde de gode historier?

Blandede holdninger

Ude på “produktionsgulvet” er der stadig blandede holdninger til, om en god tv-interviewer også kan skrive, og omvendt og samtidig.
De garvede erhvervsskribenter, eksempelvis, erkender at de ikke er helt med på bølgen endnu. En tidligere radiojournalist mener nok, at alle kan lære tv-redigering, men at det k an være spild af kræfter, hvis man er typen der ikke kan kode sin egen videomaskine derhjemme. Og en garvet avisredaktør kan godt regne ud, at kabel-tv-kunder gange pris kun giver godt 10 mio. kroner årligt, og det er ikke meget at etablere og drive en tv-kanal for.
Haagerup – ansvarlig for medieintegrationen og internt berygtet for sit energiniveau – tilbageviser:
– Skulle vi have lavet en helt ny tv-station på en bar mark, havde det været alt for dyrt.
– Det har krævet fire nye mennesker at starte 24Nordjyske (døgn-tv-kanalen, red.). Resten tages ud af husets samlede redaktion. Vi har flere abonnenter på Nordjyske end på Stiftstidende, siger han.
– Men historien om kvinden, hvis mand er skredet på grund af hendes brystoperation, er god på avispapir, og fremragende på tv. Det kan journalisterne også godt se. De har gennemslagskraft. Journalisterne kan nå bredere ud og brænde konkurrenterne for historier.
– Folk laver mere og har det sjovere.
Om alle så kan blive ved at løbe hurtigt og følge med?
– Det har me get med planlægning at gøre. Trætheden kommer mest, når man løber uden at vide hvorhen.

Vin for et citat

For at sparke gang i integrationen på tværs af redaktioner og medietypter har det fusionerede mediehus lavet projekter. Bl.a. satte Flextronics-fyringerne gang i projekter om globaliseringen med f.eks. reportager fra Sri Lanka og en fyret 49-årigs dagbog; fedmedebatten sendte en mand på junkfood i en måned; Aalborgs boligselskaber er endevendt for indavl; etc.
– Projekterne, også de daglige, er gode til at integrere de forskellige medier, fordi de kan planlægges, siger Haagerup.
Og projekterne må gerne have bid. Lokal eller ej – et citat i Radioavisen udløser vin, fordi det er med til at markedsføre firmaet.
– Vi vil gerne være på nethinden hos folk, også hos dem der bestiller annoncer, som chefredaktøren siger det.
En anden metode er, at alle – i hvert fald de fleste – chefer selv deltager i det daglige arbejde. Man kan ikke beordre engagement, så cheferne må selv gå forrest. Fejl skal accepteres, forsøg skal belønnes. Risikoen er, om lederne har tid og om de taber image. Gevinsten ligger i højere respekt og flere ressourcer.

Vredet i analysemaskinen

Som salgsafdelingen har også redaktionen – altså indholdet, især avisens – været i vridemaskinen hos eksterne analysefirmaer. Blandt andet blev kunderne spurgt om tilfredshed og ønsker. Det er blevet benchmarket mod de interne opfattelser og har ført til bl.a. en omdefinering af lokalsport og mere undersøgende journalistik.
Men analyserne får ikke lov til at diktere, hvordan medierne skal skrues sammen:
– Vi skal huske hvad journalistik er. Det handler stadig om at vælge for folk, siger Haagerup. Og nævner, at produkterne enkeltvis ikke er blevet ringere, tværtimod viser f.eks. moderavisen også forbedringer målt på objektive punkter som kildevalg og baggrundsviden.

NJ Haagerup,Ulrik
NJ 2 redigering af nyhedsudsendelse
NJ fotochef Henrik Bo i redaktionslokalet