En ny undersøgelse fra Dansk Journalistforbund viser, at 54 procent af de danske journalister tænker på at forlade mediebranchen.
Det er især ønsker om at prøve noget nyt, bedre løn og mere tid til det daglige arbejde, der angives som årsager til at skifte branche.
Men Journalistforbundets næstformand, Fred Jacobsen, ser dog positivt på undersøgelsens resultat, med tanke på de 46 procent, der omvendt ikke kunne drømme om at forlade journalistfaget.
– Resultatet er meget sigende for, at journalister i høj grad er tro mod deres branche og ønsker at bedrive journalistik. Samtidig ser vi dog også en opløftende tendens til, at vores medlemmer orienterer sig i andre og beslægtede sammenhænge. Det er godt i perioder, hvor der er færre jobs i den traditionelle mediebranche, siger Fred Jacobsen til journalisten.dk.
Der er især kommunikationsbranchen, der trækker. Syv ud af 10 af journalisterne med flyttedrømme har således overvejet et kommunikationsjob.
ac