Det er faktisk ikke meget sol, man som journalist får på kroppen i dagstimerne i Cannes. Presseområdet er nemlig placeret i et lille svalt kælderrum uden vinduer.
Hernede sidder blandt andet fire danske journalister. To fra Markedsføring, en fra Børsen og en fra TV 2. Og selv om de taler pænt til hinanden, er der gået hønsegård i den.
75 procent af den danske journaliststand har herunder fået en skriftlig advarsel fra det officielle Cannes efter brud på reglerne om offentliggørelse af vinderne.
Børsens journalist spillede efterfølgende polemisk fandango, da han igen før tid afslørede, at ingen danskere vandt i cyber- og designkonkurrencerne.
”Der står jo kun, at man ikke må offentliggøre vinderne.”
Brasilianerne og inderen
Men alt dette overskygges af brasilianerne. De er mødt talstærkt op med en lang række kamerahold og friske piger, der rapportere hjem til Sydamerika, som var det VM i fodbold.
Gud og hvermand interviewes af de kortkjolede piger, der spjætter fra en ene Vogue-positur til den anden foran kameraet. Bambo lerro bambo lerra.
Endelig er der en lille indisk dame, der stjæler billedet, når pressen bevæger sig op til pressemøderne, hvor juryerne annoncerer vindernavnene
Hun er hver evig eneste gang blandt de første spørgere.
”What can India do to win more Lions?”.
Spørgsmålet er blevet gentaget så mange gange, at flere journalister er begyndt at recitere det lige inden, inderen får mikrofonen i hånden.
Markedsførings udsendte diskuterer, hvorvidt en af dem næste gang skal komme hende i forkøbet.
”Hello. I come from Markedføring in Denmark. My question is: What can India do to win more Lions?”. Nu må vi se.
Vi mødte også inderen nede i presserummet sent i går eftermiddag, hvor hun venligt spurgte, hvor vi var fra, og hvor mange løver vi havde vundet.
Da vi fortalte, det var blevet til fem, lyste hendes øjne op og sagde: ”India has won 21”.
”What can Denmark do to win more Lions?”
  
Onsdag den 18. juni 2008
Dagbog: Sambapiger og roterende dansegulv
Som de fleste ved, handler Cannes også om at feste. I går gav Microsoft sit bud på, hvordan man gør det.

Man kan sige meget om gamle, tunge Microsoft, men virksomheden prøver virkelig at være fremme i skoen – og ære være det.
Bill Gates’ tropper fyrede onsdag aften en alvorlig røvfuld knaster af på en fest med brasiliansk tema på Palm Beach Casino i Cannes.
Og arrangørerne havde virkelig læst op på emnet: Fakler i strandkanten, trommedrenge, ildgøglerer, sambapiger i g-streng og imponerende fjerpragt, stjernekastere, sæbebobler, Caipariñas og et roterende dansegulv.
Det må stå hen i det uvisse, om det rent faktisk er på sådan et, brasiliansk børn træder deres sambasko på.
Så står man i tøfler, topmave og trillende svedperler, og er stolt af ikke at være blevet afvist i døren, fordi man formastelig havde overtrådt aftenens dress code, der ifølge invitationen var smart casual. Øllerne var perfekt tempererede, og det samme var vinen og sjusserne med indlagte krydderurter.
Det forlød sig at sidste års tilsvarende fest trak 700 lykkelige deltagere, og at der i år skulle fremmøde 1.000, og at der stadig stod 300 på ventelisten.
Og nuvel – det er ikke nogen nem opgave at tælle så mange mennesker, men et forsigtigt bud kunne lyde på, at der var mødt 500 op.
Hvorfor der tilsyneladende var mange, som ikke var nået frem er ikke til at vide, men endnu et lille gæt kunne lyde, at det lille tivoli-tog, som transporterede gæster frem tilbage mellem festival-paladset og Microsofts festende strandkant helt enkelt ikke kunne følge takten og tempoet.
Uanset om, der var fingerpegende brok i krogene, var de fleste gæster dog alligevel ikke for fine til at tage imod endnu en omgang.
Redaktionen, Cannes

Tirsdag den 17 juni 2008
Dagbog: Juryer har også lov
Det var så tirsdagen, der blev væk og, hvor juryer gik, og juryer kom for sent.
Det ville være en synd (og måske også en skam) kun at berette, hvordan de rigtige kreatives rigtige kreativitet opstår, bearbejdes og videreudvikles uden for Palais Des Festivals Et Des Congrès i Cannes.
Vi taler altså her om det faktum, at det kun er halvdelen af de danske deltagere i Cannes, som rent faktisk deltager i andet end spøg, spas og skæmt.
Som alle jo ved er det samme som idéudvikling, efteruddannelse og ikke at forglemme netværks-dyrkelse.
Alverdens jurymedlemmer får på samme måde både i pose og i sæk, når de, inviteret af den samlede verdenselite indenfor reklame, skal bedømme og pege på, hvem der har gjort sig fortjent til en plads i det forkromede selskab.
De udvalgte arbejder nemlig hårdt – meget hårdt
De ser ikke dagens lys.
De oplever ikke Cannes Lion-livets letlevede lyksageligheder.
De er fastbesluttet på at vise, hvem der gør sig fortjent til løver af forskellig observans.
Men alt kommer til den, der kan vente, og det gælder også jurymedlemmer.
Når det eneste der mangler er at fortælle verdenspressen om de værdige til verdens mest prestigefyldte reklamepris, så har selv de mest aktive og agtværdige medlemmer af en ærværdige jury behov for et åndehul.
Og når to jurymedlemmer så kommer for sent til deres eget pressemøde, og når de klappes på plads af deres jury-kolleger, og når de lettere brødebetynget tager plads, ja så skal der ikke lyde andet end et tak for deres inderligt intense arbejde og forståelse for deres behov for et frikvarter,
Redaktionen, Cannes
 
Mandag 16 juni 2008
Første hverdag i Cannes Lions bød på shortlister, klausuleringer og vindere. Og en diskussion om, hvilken tidsalder vi befinder os i må være oplagt.
Dagen var kommet, hvor de første vindere af løver i Cannes skulle kåres. Konkurrencerne Direct Lions og Promo Lions var afgjort, og den forkromede organisation bag menageriet havde indbudt til pressemøde klokken henholdsvis 10.30 og 12.00.
Først på plakaten var det festivalens største jury, som var mødt 31 talstærkt frem for at fortælle om de heldige, der kunne tage løver af bronze, sølv og guld med hjem – og selvfølgelig, hvem den enlige Grand Prix-værdige var.
Man skulle så forvente, at der var dømt alle mand frem for en enke-løb, og hurtigst på tasterne var det samme som hurtigst ude i mediestrømmen.
Men sådan er det ikke.
Vinderne må nemlig ikke offentliggøres før aftenens store galla løber af stablen.
Og det var da også ganske fint dengang, at det var aviserne, som rykkede, og dem med gennemslagspapir i bakelit-monstret eller bly på fingrene var nyhedernes helte.
Men sådan er det ikke længere.
Nogen ville argumentere for, at det kunne kaldes en kende naivt, at udstyre 580 journalister med en nyhed og så sige til dem, at de ikke må fortælle den til nogen før om 12 timer…
Det svarer til at give en lille dreng en bunke sten og et drivhus et sted, hvor ingen lytter og fortælle ham, at han gerne må baldre ruder – men bare ikke lige nu.
Og så er det da paradoksalt, at man på det ene seminar efter det andet bliver tudet ørerne fulde med historier om fremtidens kommunikationsformer, mens man vader rundt i fortidens klausuleringer op til knæene.
Redaktionen, Cannes

Søndag 15 Juni 2008
Og der må hyldes
Verdensmesterskaberne i reklame er i gang, og i den kommende uge vil denne grå boks byde på øjenvidneberetninger fra Cannes
Mens store dele af den danske reklamebranche velfortjent har holdt weekend, er det veritable verdensmesterskab i reklame gået i gang i Cannes ved den franske middelhavskyst.
Uanset hierarkisk placering i reklameverdenen var søndag dagen, hvor der skulle stås i kø – uanset hvilken farve pas man skulle have udleveret.
Pressens er for øvrigt lyserøde.
Hviledagen kunne dog ikke helt holdes i hu og af aktiviteter kan nævnes: Et indlæg om australsk kommerciel radio, et andet om mobilunderholdning ligeledes fra nedenunder samt sidst, men dermed ikke mindst, et indlæg fra danske Govirals administrerende direktør Jimmy Maymann, der fortalte om viral markedsførings fortræffeligheder.
Goviral er dem som sendte dynamit, surfing og Sortedams Søen ud over rampen.
Og hvis der skulle være tvivl om, hvordan det nu lige er, viral markedsføring fungerer, så viste Jimmy Maymann en lille reklamefilm med Nissan Qashqai i hovedrollen, som indtil flere af de tilstedeværende med stor sandsynlighed vil finde frem og sende til kolleger, venner og bekendte.
Huset Markedsførings udsendte medarbejdere vil, som ugen skrider frem berette om finurligheder, kuriositeter og førstehånds oplevelser fra den franske riviera – nogen kalder det en blog, hvor andre vil betragte det som en digital dagbog.
Men selvfølgelig vil du på markedsforing.dk også kunne læse interviews med danske og udenlandske deltagere, se shortlister og vindere, samt finde artikler om tendenser og typiske tilbøjeligheder – blandt både indsendte arbejder og udsendte medarbejdere
Redaktionen, Cannes