KLUMME: Da jeg som ung hedspore var ansat ved ”Den Kongelige Socialdemokratiske Presse i Danmark” (Aktuelt), lavede vi diverse ”politiske” tillæg, der var annoncefinansierede af erhvervslivet.
Proceduren var enkel: De der altid annoncerede, kritiserede vi aldrig, og dem hvorom vi vidste, at de aldrig ville annoncere, dem tog vi ved vingebenet. Verden var enkel. Det er den åbenbart blevet igen
Lad mig begynde med begyndelsen af artiklen med Propr.
Her refereres til at ”Kritisk journalistik er så integreret en del af vort demokrati, at et bevidst benspænd er en direkte ulovlighed”.
Vrøvl. Der er ikke meget kritisk journalistik i dansk presse, men mange gode, velovervejede historier, der skal skaffe læsere og seere til de alt for mange, ofte statsstøttede, medier. Oplag, læsere og seere, hedder den nye Treenighed.
Andreas Hansen er ”irriteret over, at markedsføring.dks dækning kun hængte Waterfront ud”.
Jo, ja, tja, bom, bom. Hvem skulle de ellers hænge ud? DSB?
DSB er en lækkerbidsken
Foreløbig peger pilen på Waterfront, og det er korrekt, at alle i branchen bør forholde sig kritisk til enhver given kunde, men så enkelt fungerer branchen ikke.
DSB er en stor kunde. En meget stor kunde. Og derfor en lækkerbidsken for mange i kommunikationsbranchen, men altså ikke Propr, hvilket Hr. Hansen da også gør opmærksom på, så alle, inklusive evt. nye kunder, kan læse, at her er et bureau, der altid har etik og anstændighed som rettesnor (og derfor er du, som evt. ny kunde, velkommen til at slå på tråden…)
I vores branche er det nu desværre ikke altid rettesnoren, der anvendes, men mere ”elastik i metermål”.
DSB har i mange år været utroligt dårlige til to væsentlige ting: At transportere folk og til markedsføring.
Det første kan undre, da det faktisk er det, der burde være hovedformålet med etatens eksistens.
Det andet hænger sammen med DSBs evne til at illudere de tre aber, ”ikke se, ikke høre, ikke tale”, om noget væsentligt, altså.
Mens problemerne tårnede sig op hos det tidligere så hæderkronede firma, så holdt man stædigt fast ved, at DSBs image var et lilla tøjdyr, der, sammen med en kendt skuespiller, skulle foregøgle befolkningen, at alt ”kørte på skinner
Mange bureauer har kæmpet om Harlekins Millioner (DSBs budget) og alle har levet op til det ultimative krav, der må stilles fra enhver kunde, nemlig at bureauet arbejder i kundens interesse også når kundens (DSBs) krav er en imagekampagne som den nuværende, der er helt ude af trit med virkeligheden, men som jeg da gerne ser i mit magasin (ring til mig, Jakob Høyer, så får du lidt rabat på første indrykning). Alle der arbejder med markedsføring bør skrive sig bag øret, at de arbejder som ”kapitalens forlængede arm”.
Etik er dumt?
Det er vores opgave, at skaffe kunden en meromsætning gennem en professionel markedsføringsstrategi, og hvis nogen (åbenbart Propr) ikke har det for øje, så bør de nok overveje en karriere i Frelsens Hær.
– Vi skal først og fremmest kunne leve med os selv, siger Andreas Hansen videre i sit indlæg, som om DSB har bedt Waterfront om at lyve eller spise småbørn. DSB – Waterfront skandalen vokser, lyder det fra sagkundskaben.
Ja, det er da klart. Det er januar og medierne kan jo ikke fylde alle aviser og tv-skærme med regeringens uduelighed hele døgnet, og så falder der pludselig en appelsin ned i turbanen, der har alle ingredienser til en god historie: Magtmisbrug, misbrug af offentlige midler, en journalist ført bag lyset, osv.
Det eneste vi mangler, så vi også kan få Ekstrabladet og SE & HØR med, er lidt sex. Andreas Hansen mener også, at alle bureauer burde sige nej tak til opgaver af den karakter.
– Ellers kan jeg godt forstå, at man som udenforstående kan have svært ved at have tillid til branchen, tilføjer han.
Kære Andreas Hansen, du overvurderer vores branche (og måske dig selv) en smule, hvis du virkelig tror, at hele denne miser har den store offentligheds interesse.
Overhovedet ikke.
Det er lidt interne skærmydsler, som vi nu kan gå og hygge os med i nogle dage og samtidig give nogle politikere på Borgen mulighed for at blive forargede. Ikke mindst i Blå Blok, der lykkeligt har fortrængt, at langt de fleste politiske problemer, DSB har været udsat for, skyld.
Andreas Hansen vil gerne kaldes smagsdommer og kunne se sig selv i spejlet hver morgen og vide, ”at man faktisk er med til at gøre en positiv forskel.” Det er jo herligt og livsbekræftende. Jeg ser mig også i spejlet hver morgen og det sker ofte, at jeg kommer til at grine – ad mig selv. Nu sidder jeg og griner lidt – af Andreas Hansen.
Klummer på markedsforing.dk er udelukkende udtryk for skribentens holdning. Ikke Markedsførings.