Omsætningen i JP/Politikens Hus ventes i år at runde 2,6 milliarder kr. og det er nogenlunde på niveau med sidste år. Alligevel forventer koncernen at komme ud med et endnu bedre årsresultat end oprindeligt budgetteret. Man budgetterede med et resultat på 55 mio. kr. før skat, men forventer nu et resultat på omtrent det dobbelte. Koncerndirektør Lars Munch siger til Børsen idag, at en væsentlig del af fremgangen skyldes fusionsgevinster og at fremgangen gælder alle forretningsområder og selskaber.