JP/Politikens Hus er hver uge i kontakt med godt tre millioner danskere, og den database skal hurtigst muligt aktiveres. Nu vil den store koncern bruge den enorme viden til at sælge markedsføring direkte til danskerne via e-mails. Den nye tjeneste, det ganske smukt er døbt Spot, leverer reklamer i otte forskellige bruger-rettede kategorier.
– Set med annoncør-øjne er nøgleordet i dette marked volumen, og vores målsætning er at blive Danmarks største på området, siger Bent Klenke Christensen fra Mediacenter Danmark, et datterselskab af JP/Politikens Hus.
Der er ikke plads til to mediehuse med samme tjeneste inden for det, der hedder permission marketing, altså en markedsførings-tjeneste, der er betinget af, at folk giver tilladelse til, at virksomheder må sende reklamer.
Børsen Mediemarked side 34.