Ekstra Bladet, Politiken og Jyllands-Posten er blandt de mobilsites, hvor der grundet en partnerskabsaftale mellem JP/Politikens Hus og MobilePeople fremover vil kunne sælges mobil-bannerannoncer til.
Partnerne vil sammen gå til annoncører og mediebureauer og fortælle om mobile muligheder og forsøgsvis motivere dem til at tænke på mobilen som værktøj i forbindelse med en medieplan.
– Med ønsket om at være de første i Danmark til at skabe erfaringer med bannerannoncer på mobilsites, indgik vi helt tilbage i juli sidste år et test-samarbejde med mobilePeople om at sælge banner annoncer på alle vores mobil sites i JP/Politikens Hus koncernen, siger Thomas Hvidt der er Head of Mobile i JP/Poltikens Hus.
Han understreger sin tilfredshed med det opnåede resultat og med omsætningenen, der har været
støt stigende i både 2007 og 2008.
Annoncerne kan segmenteres enten på tværs af de enkelte mobil sites eller indenfor de specifikke nyhedskategorier for hvert enkelt site.
sm