Selv om et navn som Wupti intet siger om, hvad virksomheden rummer, har jubelord været populære domænenavne siden nettet barndom. Og det er stadig et effektivt og brugbart navnevalg. Det mener kommunikationsrådgiveren Henrik Byager.
– Navnene er udvalgt med stor omhu, og de virker. Men det kræver, at de følges op af en massiv branding-kampagne, hvor forbrugerne oplyses om hvilken forretning, der ligger bag navnet,” siger han til computerworld.dk.
– De i første omgang intetsigende navne kan i den rette sammenhæng være et effektivt redskab til at forkorte den tid, som forbrugerne ellers skulle bruge på at lære produktet at kende, siger Henrik Byager.
Derudover giver flere jubelnavne nøje planlagte associationer hos brugerne. Wupti henviser til noget nemt eller hurtigt, og Happii er noget rart.
– Disse associationer er uhyre vigtige, velovervejede og rettet direkte mod en målgruppe, siger Henrik Byager.
ac