Annoncører hos Jubii og selskabets tilknyttede websteder vil fremover blive tilbudt netreklamer, som er skræddersyet den enkelte besøgende.
Jubii har således indgået et samarbejde med Nugg.ad, som er specialister i målrettede netreklamer til medier, eller såkaldt Predective Behavioral Targeting (PBT).
PBT betyder noget i retning af ”målretning ud fra forudsigelig adfærd”, og teknologien kan angiveligt forudsige, hvilke produkter den enkelte besøgende ud fra sin adfærd på en hjemmeside kan have interesse i.
– Ved at få Jubii som kunde understreger vi vores position på det danske marked, siger Thomas Schnoor, der står i spidsen for Nugg.ad i de nordiske lande.
Selskabet landede tidligere på året eksempelvis Berlingske Media, JP/Politikken og Jobzonen som kunder.
– Vores vision er at gøre nettet til det førende medie til brandkampagner med store budgetter, og vi er glade for, at vores kunder følger med os ned ad den sti, siger Thomas Schnoor.
Jubii valgte ifølge Jubiis adm. dir. Henrik Busch Nugg.ad, fordi selskabets målrettede markedsføringstilbud er det, der når længst ud på markedet.
– Det er i særdeleshed vores annoncører, der ikke blot kommer til at nyde godt af evnen til at ramme målgrupperne mere præcist, men også med længerevarende effekt, siger Henrik Busch.