I dag lancerer de fire sites Jubii, TV2, EasyPark og mymusic microbetaling på nettet som første led i indføringen af nye indtjeningsformer på nettet. Ifølge Martin Thorborg, marketingdirektør på Jubii, vil udviklingen inden for brugerbetaling komme med tjenester inden for sex og SMS.
– Det er primært her, at brugerne kan se en fordel med de nye muligheder for betaling. Sex fordi man kan være anonym. SMS fordi mediet er blevet et hit blandt de unge, siger han.
Jubii har store planer for hvordan micro-betaling skal blive en del af den fremtidige indtægt. Men Martin Thorborg vil ikke komme ind på, hvor meget han regner med at tjene på den del.
Systemet er skabt i et konsortium bestående af det danske IT-firma Accenture, Den norske Bank samt det norske nethandelsfirma NetAxept.
Bag den nye standard, står 48 danske medier og internetportaler som gennem deres brancheforening FDIM (Foreningen af Danske Internetmedier), vil forsøge at gøre det nye micro-betalings system til de-facto-standard i Danmark. Det nye system gør det muligt at opkræve små beløb for indhold eller services. Først på internettet og siden også på den mobile platform og på interaktivt digitalt tv.
jür