Et par lagkager pyntet med en glasur forestillende gamle forsider. Samt et glas champagne. Når tiderne er trange, er der ingen grund til ekstravagance, og derfor blev det sådan medarbejderne i sidste uge oplevede, at Søndagsavisen fejrede sit 25 års jubilæum.
Markedsføring mødte avisens stifter Richard Bunck på selve dagen og oplevede således på nærmeste hold den ydmyge stil, der har dannet grundlag for skabelsen af en markant succes på medie-markedet.
– Der er et stykke kage, som alle er ved at spise lige nu. Og senere tager vi så et glas champagne. Mere gør vi ikke for at fejre jubilæet. 2002 har ikke været et godt år, og 2003 tegner ikke bedre. Så vi har besluttet, at der ingen grund er til at bruge penge på festivitas, når økonomien er stram, fortæller Richard Bunck.
Men det kan jo også være et spørgsmål om at styrke korpsånden?
Jo. Men det er et spørgsmål om en afvejning, og vi altså besluttet at gøre det på denne måde.
Til gengæld blev der også plads til at fejre jubilæet med de mest trofaste kunder. Alle de annoncører, som har været med lige siden starten (i forhold til hver enkelt regionale udgave) har fået en lagkage tilsvarende dem til medarbejderne. Det blev til over 200.
”Kunden i centrum”. Og det er reelt meget symptomatisk for tankegangen på Søndagsavisen lige siden starten i 1978. En tankegang, der har gjort virksomheden til en af de bedst indtjenende avis-virksomheder samt bragt den til en børsnotering som det eneste danske medieselskab.

Distributionside

På sin vis er Søndagsavisen udsprunget af en distributionside. Richard Bunck havde i 10 år haft distributions-virksomheden Forbrugerkontakt.
– Men jeg fik øje på fordelen i at have et fast distributions-emne, og det var ikke svært at rette fokus mod en gratis annoncefinansieret avis, fortæller Richard Bunck.
Først i 1978 havde Provinstrykkeriet i Vordingborg startet Omegnskureren i 100.000 eksemplarer. Men allerede sidst på året ønskede trykkeriet at stoppe udgivelsen igen. Bunck slog til og købte bladet med medarbejdere, lokaler og udstyr. Og gik så i gang med at planlægge en relancering.
Noget af det første han gjorde, var at indtegne, hvor der skulle være af udgaver i det storkøbenhavnske område.
– Jeg havde jo fra distributions-forretningen et indgående kendskab til, hvordan de store virksomheder valgte at distribuerer deres tryksager. De var jo ikke bundet af andre hensyn end dem, der gavnede deres forretning. Og de valgte at distribuere i forhold til de fem fingre i det storkøbenhavnske trafik-system. Så derfor byggede jeg avisens distribution op efter samme princip.
– Næste fase var en annonceanalyse, som blev foretaget ved at gå alle andre avisers annoncer igennem. Og denne analyse viste klart, at søndagen var den rigtige udgivelses-dag. Herefter var det et spørgsmål om at fastlægge det redaktionelle koncept, og he r valgte jeg at lægge mig op af dagbladenes søndagsudgaver. Men samtidig byggede det redaktionelle koncept på, at sikre en fordeling af stof-typer, som indholdsmæssigt kunne understøtte forskellige annonce-kategorier. Som f.eks. at modestof understøtter tøj-annoncer, fortæller Richard Bunck.

Stramt koncept

Denne holdning er baggrunden for, at man selv i dag på Søndagsavisen næsten med matematiske formler har defineret, hvad og hvor meget man skal have af forskellige typer stof.
– Journalister er jo et noget anarkistisk folkefærd, og derfor stejler vores nye journalister ofte over, hvor stramt styret konceptet er. Men efter et stykke tid plejer de at indse fornuften, siger Richard Bunck.
Som sagt så gjort, og siden er det gået slag i slag. Han kan ikke huske, hvornår ideen om at udbrede konceptet til hele landet opstod. Men det skete og en presseforsker sagde fornylig, at den eksisterende dagspresse har sovet i timen ved at tillade Søndagsavisen at få så stor succes.
Richard Bunck synes dog ikke, at han har fået noget forærende. Berlingske har to gange forsøgt at etablere en konkurrent i Storkøbenhavn, og overalt i landet, hvor Søndagsavisen er gået ind, er den blevet mødt med hård modstand.
– De andre har aldrig rigtig kunnet lide os, men efterhånden virker det som om, der er opstået en vis forståelse for vores placering i markedet. Vi dækker vores del, og de dækker deres, siger Richard Bunck.
Han fremhæver tre forhold som årsagen til, at Søndagsavisen har kunnet klare sig så godt i konkurrencen:
1. Avisen er husstandsomdelt, og det bryder en masse barrierer i forhold til andre medier. Husstands-omdelingen er en stærkere fordel, end mange gør sig klart, mener Bunck.
2. Søndagsavisen er gennem sit store oplag og stærke omkostnings-struktur et konkurrencedygtigt medie i forhold til bestemte segmenter af markedet.
3. Søndagsavisen står stærkt i forhold til det, Richard Bunck karakteriserer som de passive købere i markedet. Avisen er formodentlig den med flest enelæsere.
Selvom tiderne lige nu ikke er gunstige, så er Richard Bunck fuld af fortrøstning over for det trykte medies fremtid.
– Kampen om folks tid er klart blevet skærpet i de forløbne 25 år. Der er mange flere aktiviteter, som folk fristes af, og der er færre som sidder med hænderne i skødet. Det skærper kravene til os om blive mere indbydende at læse. Derfor er en indholdsmæssig udvikling en af vores store udfordringer. Men det trykte medie har nogen indlysende fordele i form af tilgængelighed og overskuelighed. Du kan på få minutter overskue 40 avis-sider eller en stribe tilbud, og det kan intet andet medie klare lige så godt, siger Richard Bunck.Udover en indholdsmæssig udvikling, så står der en ekspansion i Sverige på dagsordenen. Nye udgaver i Danmark er der ikke umiddelbart planer om.
For nogle år siden var Søndagsavisen i gang med en omfattende international ekspansion. Det gik ikke lige godt, men det fungerer nu i Stockholm.
– Og dette bliver basis for ekspansionen i Sverige. Vi ser nu Danmark og S verige som vores hjemmemarked. Vores internationale ekspansion kom i gang til dels ved en tilfældighed og reelt før, vores organisation var klar. Begivenhederne løb af med os. Det vil vi undgå fremover. Nu bliver det os, der styrer begivenhederne, så de sker mere i overensstemmelse med vores historie og kultur, siger Richard Bunck.