Sukkerkampagnen har nu for anden gang fået en Epica i kategorien fødevarer/print – sidste år blev det “kun“ til et finalist-diplom. Da vi tog af sted for at hente den første pyramide for to år siden, var det i Düsseldorf… af alle steder. Når det nu året før havde været Istanbul. Og året efter blev Warszawa.
På den konto var det efter min mening helt fint, vi nu kunne begive os til Ljubljana… omend et par af os måtte ind og slå op på kortet for at finde ud af, hvor det var. Og selvom vejen går med propelmaskine fra Zürich eller Wien.
Så lad os ta’ den up front: Ljubljana er med sine 270.000 indbyggere hovedstad i landet Slovenien, som grænser op til Italien, Østrig, Ungarn og Kroatien. Landet har 2 millioner indbyggere, og over 80% af dem er katolikker. Det er en meget hyggelig by – en “mini-Prag“ – som man godt kan bruge nogle dage på. Men gør det om sommeren; der er ingen tvivl om, at så er byen yderst charmerende. Mens januar i Ljubljana er en kold fornøjelse.
Der er ingen tvivl om, at Slovenien meget gerne øger sine forbindelser med resten af Europa. Det er nok en af grundene til, at man meget entusiastisk har taget Epica til sig – og det med en sådan alvor, at Ljubljanas borgmester lagde slot til en reception for alle Epica-deltagere. Og at Sloveniens præsident, Milan Kucan, kom til stede og holdt tale under selve prisoverrækkelsen.
Nå, men tilbage til selve Epica-dagen, der i anledning af 10-års jubilæet udmærkede sig ved et ekstra ambitiøst program, det startede kl. 8.30 med retrospektiv visning af udvalgte vindere fra de sidste 9 år.

GURU-RåD
Kl. 10.30 var det så vores egen kreative EURO RSCG-guru, Jaques Séguéla, der havde en times tid til at gøre rede for sit synspunkt om, at “Tomorrow has a future“. Han tog hul på sit foredrag med et Mitterand-citat: “Der er altid en fremtid for dem, der tænker på fremtiden“. Og kørte så ellers videre. Uden manuskript. Det er jo ikke fri for at imponere. Det er umuligt at koge Séguéla’s mange saftige synspunkter ned i et kort referat her. Men det skal selvfølgelig ikke afholde mig fra at prøve – ved hjælp af smagsprøver: “Tænk lige så meget på de 20 år, der kommer, som på de 40 år, der er gået“. “Et mærke er som et menneske; det har en karakter og en fysik. Fysikken kan skifte, men karakteren forbliver den samme. Det er kreativitetens rolle at fortælle om mærkets karakter. Ikke dets fysik“. “Reklamen er øjeblikkets kultur“. “Kvinden er fremtiden; det er de kvindelige værdier, følelserne, sensualiteten, charmen, vi skal have ind i fremtidens reklame“. “Den største udfordring, vi står med: At sørge for, at vores planet bliver for alle – det kræver, at vi forenkler“. Et godt råd til Slovenien kom der også: “Bevar jeres kultur – det er den europæiske værdi“. “Informationer er fremtidens penge“. “Afrikanerne er de kvikkeste på Internettet“. “Internettet er en chance for overlevelse for vores planet“. “I Frankrig er der 20% analfabeter… det klogeste land er ved at blive det dummeste“. “Mennesket er bare et mellemtrin på vejen fra fisk til supermennesker“. “En ny kunde koster 20 gange så meget som en loyal“. “I morgen er multikulturel – og multilokal“. Og han sluttede med at opfordre alle os kreative til at være rebeller. Specielt vi, der kommer fra de små markeder. For det er ifølge Séguéla derfra, fornyelserne vil komme. Man var ikke ked af at høre til hos EURO RSCG efter at have lyttet til den mand.
Herefter kom Donald Gunn fra Leo Burnett i London på podiet og præsenterede resultaterne af Burnett’s 4 års studier i sammenhængen mellem prisvindende reklame – og de salgsresultater, de skaber. Titlen var: “Does Award Winning Advertising Sell“. Og det gør det faktisk. Det viser sig, ifølge Burnett, at 85% af de præmierede arbejder, der blev analyseret, virkede over gennemsnit. Og at de resultater, de skabte, i gennemsnit var 2.5 gange bedre. Det er uhyggelig positivt efter min mening. Glædeligt vand på kvalitetsmøllen.
Så var det frokosttid. Den besluttede vi til at henlægge til restaurant Breskvar, for her skulle man kunne få ægte slovensk mad. Og vin. Det kunne man også, så desværre gik jeg glip af Hermann Vaskes filmede interviews med “celebrated creatives“. Jeg overlevede.

GREAT DEBATE
Kl. 16 var det så tid til “The Great Debate“, hvor Advertising Age’s Bob Garfield skulle være moderator. Paneldeltagerne var Tim Ashton fra Bates Dorland i London. Patrick Collister fra Ogilvy & Mather i London. Milka Pogliani fra McCann Ericson i Milano. Krijn van Noorwijk fra Laboratorium i Holland – og Igor Arih fra Futura i Slovenien. Dén havde jeg set frem til med spænding, så hvor resten af holdet gik hjem for at lægge sig i blød til aftenens festoptræden, gik jeg tilbage til Cankarjev Dom (som jeg troede var en domkirke – tænkte “det er da stilfulde rammer“; det var det ikke. Det var et kongrescenter, præcis som sådan nogle er flest). Programmet var forsinket og gik først i gang ved 16.30-tiden. Og da jeg en time efter ikke havde hørt andet end en selvsmagende Bog Garfield gentage det foredrag, jeg allerede havde hørt i Imperial i efteråret – og endnu ikke antydningen af debat – gav jeg op. Jeg gik hjem og legede fisk med curler i håret.
Selve prisceremonien oprandt – og blev afviklet som sig hør og bør. Enkeltarbejder skal ikke kommenteres her. Men jeg synes, kvaliteten generelt var høj. Også højere end i Düsseldorf for 2 år siden.
Som underholdende indslag var der en (meget østeuropæisk, hvis I forstår…) teatergruppe, Betontanc (betyder vistnok betondans) der lavede nogle mærkelige ting. Og en forrygende flot opvisning af designeren Alan Hranitelj’s gigakjoler, som nogle måske nåede at stifte bekendtskab med ude i Øsknehallen på Hyper Hall-udstillingen.
Uforståeligt, at vi ikke udnytter klædedragten noget mere, vi sortklædte reklamefolk.