Noget af det tætteste man kommer på juleaften for gadget afficionados er, når Apple holder deres store pressemøder. Så samles vi rundt om skærmene og følger diverse liveblogs for at se, hvad julemanden mon har med til os denne gang. I aftes var ingen undtagelse, for det var et længe ventet pressemøde, der skulle afvikles og forventningerne var massive inden aftenens arrangement.
Hvad var der så i posen?
Tja, ikke særlig meget nyt hvis man i forvejen havde fulgt med i strømmen af rygter. Den forventede iPhone 5 blev lanceret, men det var ingen revolution. En lidt hurtigere, lidt tyndere, lidt lettere version med et klart lækkert design og det allerede beta lancerede iOS6 kørende på alle cylindre.
Lidt nyheder var der dog, men de var ikke i “blow me away” kategorien.