Det ser trist ud for salget af legetøj i USA her halvanden måned før årets største gaveorgie. National Retail Federation spår den værste legetøjsjulehandel i flere år.
Organisationen regner med en fremgang på blot 2,2 procent i forhold til 2007 til i alt 470,4 milliarder dollar Det er den laveste vækst siden 2002. Det år tegnede sig for en vækst på 1,3 procent.
Legetøjssalget plejer ifølge USA Today ellers at være mere resistent over for recessioner end de fleste andre forbrugsgoder.
Chris Byrne, der bærer tilnavnet ”The Toy Guy” (legetøjsfyren) og er redaktør på branchebladet ”Time to Play”, forudser, at folk vil købe mindre legetøj, mens de samtidigt forventer mere for pengene end tidligere.
sd