I en stadig mere travl hverdag ser det ud til, at husstandene er ved at tage online-julehandelen til sig. Ca. 10 procent af danskerne regner med at købe julegaver over internettet. 17% har ikke taget endelig stilling til, om de forventer at gøre det.
– Det er en højere andel, end vi havde forventet, udtaler Christian Hjorth, adm. direktør for Vilstrup Research.
Han begrunder det med, at der ikke er ret mange højt profilerede on-line butikker, og at man næsten ikke ser markedsføring for on-line handel, er det overraskende, at så mange husstande alligevel har taget Internettet til sig i forbindelse med julehandelen.
– Forbrugerne dækker et bredt spektrum af aldersgrupper og indkomstgrupper. Men når vi tegner en profil af den typiske forbruger, som vil handle over Internettet i julen, viser der sig et billede af en famile, med hjemmeboende børn og hvor begge forældre arbejder, fortæller chefkonsulent Lars Boesen fra Vilstrup Research.
Ifølge undersøgelsen ca. 2/3 af online forbrugerne vil købe gaver for under kr. 1.000 på nettet. Men det totale julegaveforbrug typisk er højere i disse husstande. Blandt online-julehandlerne vil kun 4 procent bruge under 1.000 kr. på julegaverne. Så det er kun en del af husstandenes samlede julegaveindkøb, der købes over internettet.
Som forventet er det især CD’er, bøger og spil, som vil blive handlet over internettet. Men det er overraskende, at 15% vil købe andet legetøj end spil over Internettet.
Vilstrup Research har netop gennemført en analyse af julehandlen blandt Danmarks internetbrugere. Analysen er lavet på Vilstrups Internetpanel, som består af 18.000 personer, der er repræsentativt fordelt i forhold til Danmarks internetbrugere. Selve juleanalysen inkluderer 1.555 respondenter.