Endnu engang dykker salgstallene for detailhandlen. Altså bortset fra fladskærme, der boostes af digitaliseringen af tv-signalet. I september dykkede detailhandlen som helhed med 1,7 pct.. og det betyder, at julehandlen endnu engang skal være redningskrans for detailbranchen.
– I år har danskerne brugt efteråret på at spare op til julens udgifter. Samtidigt har butikkerne trimmet deres varelagre, så de passer til efterspørgslen, mener Michael Schou, markedsdirektør i Retail Institute Scandinavia.
Sidste år gik mange butikker i panik, men vi kommer næppe til at se et kollektivt udsalg allerede i december. I stedet kommer vi til at opleve de såkaldte kampagnepriser og varer til ”en god pris,” mener Michael Schou. Altså udsalg sagt med andre ord. Vanen tro vokser e-handlen. I tredje kvartal endda med hele 15,9 pct.
Berlingske Business side 6.