Reklame- og kommunikationsbureauet Just/Kidde A/S har kastet sig ud i branding og PR af elitesportsklubber. Just/Kidde står bag relanceringen af Vesterbroklubben Ajax Håndboldklub – denne sæsons oprykkere til Håndboldligaen – og bag klubbens nye brand Ajax Heroes.
– Vores opgave var at genskabe klubbens brand. Ajax er en af Danmarks ældste, mest hæderkronede og velrenommerede håndboldklubber, som alle dage har fokuseret på bredde og på eliten, siger Just/Kiddes administrerende direktør, Uffe Just.
Just/Kidde står bag en ny kommunikationsplatform og en sponsoraftale. På sponsorsiden er det allerede nu lykkedes Ajax Heroes at skrive sponsorkontrakt med Sund & Bælt, Jyske Bank, E2, H2O med flere.