Nogle kalder det en partner-model, men da der ikke er medejerskab involveret må det snarere karakteriseres som en form for bonus-ordning. Men uanset hvad man kalder det, så er essensen, at Just/Kidde har knyttet tre senior-medarbejdere tættere til sig.
Det drejer sig om økonomidirektør Thomas Kloppenborg, Senior AD’er Bengt Persson og interactive direktør Kristian Thorkild Jensen, som alle er blevet en del af ledelsesgruppen og samtidig er blevet omfattet af en bonus-ordning.
– Der er ikke kun tale om en bonus-ordning. Som en del af ledelsesgruppen har de også indflydelse på bureauets drift og fremtidige kurs, siger Uffe Just. Han ejer fortsat bureauet sammen med Carsten Kidde.
Bureauet har tidligere etableret en performance-aftale for alle medarbejdere, og bonusordningen for de tre senior-medarbejdere kommer oven i dette.
Bureauet har desuden skabt et lag mere, således, at man udover ledelsesgruppen har folk, der er kandiderende senior-medarbejdere udover indianerne på gulvet, der i bureauets terminologi er “medarbejdere på kollektiv bonus-ordning”. fin