JWT netværket har i flere år kørt sin nordiske repræsentation via Halbye, Kaag & JWT i København. Men det ændres der på nu. JWT har åbnet et kontor i Stockholm som en licensierings-aftale. D.v.s. at de to ejere, Jacob de Geer och Olle Nordell, betaler en licens for adgang til netværket.
Halbye, Kaag & JWT har intet direkte at gøre med JWT Stockholm. Men Steen Halbye har været med til at finde de to ejere, og har allerede anvendt Jacob de Geer på nordiske kunder i en periode.
– Selvfølgelig kommer vi til at arbejde meget sammen med JWT Stockholm, og derfor har jeg været glad for, at jeg har fået lov til at hjælpe med at finde de to folk. Men grundlæggende er der tale om et JWT-kontor lige som vi er det, siger Steen Halbye.
Åbningen af JWT Stockholm har indebåret flytningen af nogle produkter fra Halbye, Kaag & JWT til JWT Stockholm.
– Vores håndtering af budgetterne afspejler kundernes organisationer, og det har indebåret, at nogle opgaver er flyttet til Stockholm. Men der er ikke tale om større opgaver, der har indflydelse på os i København, siger Steen Halbye. fin