JydskeVestkystens seneste satsning på internettet – avisen.jv.dk, der er en nøjagtig elektronisk kopi af den trykte avis – tegner til at blive en succes. Efter blot et lille døgns tid har henved 1000 brugere registreret sig. Efter registrering er der adgang til at bladre samtlige avisens syv udgaver igennem.
– Vi kan konstatere, at interessen for den elektroniske avis er endnu større end vi havde forventet – og det viser os, at vi har ramt rigtigt med det nye produkt, siger Mette Bock, JydskeVestkystens ansvarhavende chefredaktør.