Med overtagelsen af Radio Skala går dagbladet ind i et nyt marked og bliver dermed i stand til at levere nyheder i papiravisen, i radioen og på internettet. Radio Skala er den største kommercielle radiostation i det østjyske område, og der er store forventninger til samarbejdet mellem de forskellige medier.
– Vores indtrængen på radiomarkedet er en central del af den strategi, som JydskeVestkystens bestyrelse vedtog i foråret. Dagbladet vil fortsat være vort hovedprodukt, men vi skal aktivt udnytte, at mediebranchen og borgernes medievaner ændrer sig kraftigt i disse år, siger JydskeVestkystens administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør, Mette Bock.
Udviklingen fra bladhus til mediehus vil blive gennemført over en årrække og overtagelsen af radiostationen er det første skridt.
– Der ligger en store muligheder i samarbejdet mellem dagblad, radio og netavis. Vi vil med dette initiativ styrke positionen som førende leverandør af nyheder i udgivelsesområdet. Desuden bliver vi i stand til at tilbyde vore annoncører adgang til flere kanaler og dermed en bredere dækning, siger Mette Bock.
Samtidig med overtagelsen af Radio Skala overtager JydskeVestkysten eventvirksomheden First Class Management, der arrangerer koncerter og foredrag. Mette Bock betragter eventvirksomheden som et forretningsområde med store udviklingsmuligheder. pia